Christoffer har omfattende erfaring med selskabs- og finansieringstransaktioner og med rådgivning om regulatoriske forhold i relation til finansielle virksomheder og investeringsfonde. Han har endvidere rådgivet en række unge virksomheder om grundlæggende strukturelle juridiske forhold, herunder kapitalstruktur, ejerforhold, incitamentsprogrammer og kapitalrejsning. Han har derudover ført en række rets- og voldgiftssager om formueretlige tvister.
Christoffer arbejdede endvidere i en periode som investment banker og har god indsigt i finansielle forhold.
Han har sideløbende med sit arbejde over årene undervist om juridiske og finansielle forhold på Københavns Universitet (obligationsret), CBS (om M&A) og i private fora. Han har endvidere skrevet artikler om corporate finance forhold, herunder Opgørelse og regulering af købesum i virksomhedshandler og Erhvervsobligationer – en oversigt og er medforfatter til EU KARNOV (om EU's bankunion).
Christoffer anbefales i en række internationale advokatfortegnelser, herunder Chambers Global, Chambers Europe, Legal 500 og IFLR 1000.
Han er formand for bestyrelsen for den danske alumniforening for INSEAD Business School og medlem af bestyrelsen for Founders A/S og en række af dets porteføljevirksomheder.
Christoffer afsluttede sine juridiske studier som kandidat fra Københavns Universitet og Université Panthéon Assas (Paris II) i 1996 og tog i 2000 en MBA på INSEAD. Han taler, foruden de skandinaviske sprog og engelsk, fransk, spansk og tysk.
Kontakt:
T: + 45 26 22 09 77